Alt om cykler

Udstyrsguiden til den ambitiøse cyklist

0

Det er ikke tilfældigt, at flere og flere danskere bliver bidt af cykling. Om det er i forbindelse med transport eller motion, er på sin vis underordnet – det er uanset hvad rigtig god motion. Fælles for de to udgaver er, at der er en række ting, der er gode at have indkøbt, før man hopper på cyklen og er klar til en længere tur. Hvis du allerede er inkarneret cykel-entusiast, er dette sikkert ren ”common sence”, men måske kan du alligevel lade dig inspirere eller blive mindet om, at du mangler at opdatere noget af dit udstyr.

Lag på lag

Når det kommer til cykling i Danmark, er det vigtigt at have en masse forskelligt tøj i gardaroben – eller i hvert fald bare det rigtige tøj. Vejret kan som bekendt skifte rigtig meget alt efter årstiden. Om vinteren kan det særligt være en god idé med flere lag, idet du således nemt kan justere varmen undervejs ved at tage beklædning af eller på. Det er ydermere vigtigt at huske på, at det er en dårlig idé at have bomuld som det inderste lag, da dette materiale ikke kan absorbere svede. Har du bomuld på og begynder at svede, risikerer du lynhurtigt at blive kold. Tynd uld er derimod rigtig velegnet til alle årstider, idet uld tilpasser sig kroppens temperatur. 

Den rigtige hjelm

Cykelhjelmen er på alle måder et fornuftigt og uhyre vigtigt udstyr at have. Du kan på en måde lidt anse cykelhjelmen som din personlige ”forsikring”, når du cykler. Selvom et styrt selvfølgelig ikke er det, man regner med, når man cykler afsted, skalman være sikker på, at ens hjelm sidder korrekt, er af god kvalitet og opfylder alle de gældende krav. En god og korrekt indstillet hjelm kan være det, der afgør, om man kommer alvorligt til skade eller slipper med et par hudafskrabninger ved et potentielt styrt. 

Rygskjold

Mens vi nu er i sikkerhedsafdelingen af cykeludstyret, vil vi kort fremhæve rygskjoldet, der særligt henvender sig til dig, der kører mountainbike. Igen satser du nok ikke på at få brug for et rygskjold, men det er ekstremt vigtigt og forbuftigt at have, hvis uheldet alligevel skulle være ude. Styrt kan ofte forekomme i det kuperede skovterræn, og her kan et rygskjold i høj grad skåne din krop for slag ved et eventuelt styrt. Det kan give dig sikkerhed, ro i maven og dermed en bedre cykeltur.

Punkterfrie dæk

Det sidste punkt i vores lille udstyrsguide omhandler dækkene på din cykel. Der er ikke noget så irriterende som dæk, der bliver ved med at punktere, og som man derfor skal bruge tid og penge på at lappe. Af denne grund alene vælger rigtig mange at købe punkterfri dæk til deres cykler. Som navnet indikerer, kan denne type dæk ikke punktere, og du får således sikret dig cykelture uden irriterende ophold, ligesom du heller ikke skal være så opmærksom på, om dit lappegrej nu er opdateret forinden hver cykeltur.

Tilføj kommentar

Your email address will not be published.