Alt om cykler

Guide: Sådan restituerer du mest effektivt efter cykelturen

0

Følgende artikel indeholder betalt indhold.

Efter en lang, udmattende cykeltur er det vigtigt, at du får restitueret din krop, så du ikke overbelaster dine led og muskler. Det kan nemlig betyde, at du er mere eksponeret over for skader eller andre skavanker, der kan hæmme din performance eller mulighed for at komme op på cyklen igen uden smerter. Men hvordan sikrer du en effektiv restitution, der ikke indebærer at dovne den på sofaen med Netflix? Det får du en række råd til her i denne guide.

Sportsmassage eller anden kropslig vedligeholdelse

Rigtig mange sportsfolk og atleter sørger jævnligt for at få massage. Og der er en mening med galskaben. Du skal nemlig se sportsmassage eller anden kropslig pleje som en vedligeholdelse af din maskine – altså kroppen. Det er med til at løsne op og bearbejde din krops og dens komponenter, ligesom at du nemmere kan forebygge skader og tage dem i opløbet, inden de bliver mere alvorlige, end hvad tilfældet er her og nu. Det kan selvfølgelig være dyrt at rende til massør eller fysioterapeut konstant. Hvis du jævnligt cykler langt og har brug for sportsmassage, kan du høre din klub eller forening, om de har nogen aftaler med en massør. Sekundært kan du overveje, om du skal have en forsikring, der dækker nogle af udgifterne. Du kan også anskaffe dig en massagestol til hjemmet, der kan tage det værste og bidrage til en effektiv restitution.

En gåtur gør underværker

Ja, du læste rigtigt. Har du en hund, kone eller bare dig selv, er der ingen undskyldning for ikke at tage dem under armen og gå land og rige tyndt. En gåtur er den perfekte måde at holde sig i gang, uden at det belaster din krop mere end højst nødvendigt. Det er fysisk aktivitet, men med en lav intensitet, hvilket er perfekt ift. at holde din krop skarp, samtidig med at du restituerer. Lad være med at gå afsindigt lange ture hver eneste dag, men hold det på et omfang, der giver mening ift. dine øvrige forpligtelser som arbejde, børn og fritidsaktiviteter. Du kan med fordel vælge at gå på arbejde i stedet for at cykle eller at tage bussen, eller måske snuppe en gåtur, når du har fri. Det bør være til at få presset ind i hverdagen.

Du er, hvad du spiser – så spis ordentligt

Din kost og det, du spiser, giver din krop de byggeklodser, den skal bruge til at restituere, komme sig og blive klar til næste cykeltur eller -rejse. Derfor er det uhyre vigtigt, at du giver den de rette forudsætninger for at stå knivskarpt og ikke skader mere, end du gavner ved at proppe din krop med junkfood og andet skidt. Spis masser af grønt med fokus på proteiner, men vigtigst af alt – varieret. En varieret og alsidig kost er den sundeste måde, du kan leve på, og det giver din krop fundamentet for at kunne restituere ordentligt, uden at den mad og de drikkevarer, du indtager, bliver en hæmsko.

Tilføj kommentar

Your email address will not be published.