Skal du af med julekiloene?
[Denne artikel kan indeholde betalte links]
Vi kender det alle. December måned har mestendels bestået af en kost af lige dele æbleskiver og lige dele fiskefileter med remoulade. Vi har spist ud over mavesækkens grænser og har sat ny rekord i indtag af galieve til at holde mavesyren i skak med.
Men ikke nok med det. Sørme om den bastante og beigefarvede kost ikke også har udmøntet sig i en vægtøgning? Og ikke af den gode slags, hvor der er muskler involveret. Nej, remoulade-festen har tilsyneladende kun sat sig på maven.
Er du også plaget af julekiloene? Og vil du gerne have en hjælpende hånd til at slippe af med dem igen uden af skulle pines og plages i den næste måneds tid eller to? Så læs med her, hvor vi dykker ned i de bedste råd til at komme julekiloene til livs.
Drik dine grøntsager
Grøntsager er godt for kroppen. De fodrer vores celler med vitaminer og mineraler og giver vores maver masser af gode fibre at arbejde med. Det anbefales, at man gerne spiser minimum 600 g grønt om dagen. Det kan være et svært mål for mange at nå. Derfor kan det være et godt trick at drikke dem i stedet.
Man kan vælge at juice sine grøntsager, men så mister man de gode fibre. Men du kan også vælge at gå en anden – og nemmere – vej. Nemlig at blende dine grøntsager til en smoothie eller greenie. Fyld en masser grøntsager, en banan og lidt vand i blenderen og vupti: Du har en sund, nærende og velsmagende drik. Skal du starte lidt forsigtigt ud, kan du begynde med agurk, spinat, æble og ingefær. Det giver en masse friskhed og er utrolig velsmagende.
Vælg en motionsform, der morer dig
Motion, der er drevet af selvhad og selvpineri, holder sjældent længe. For det er noget nær umuligt at holde motivationen oppe, hvis man bare synes, det er surt med surt på eller kedelig som bare pokker.
Derfor skal du vælge en motionsform, der falder i din smag. Noget, der gør dig glad. Måske elsker du at løbe eller køre mountainbike? Så er det bare med at benytte glæden ved disse motionsformer og tage en tur i skoven og udfolde sig. Det kan også være, at du elsker styrketræning og måske skal investere i et fitnesskort eller i noget fitnessudstyr. Det giver masser af sved på panden og masser af muskelopbygning. Og snart er dine ekstra kilo en saga, hvis du bare holder ved de gode vaner, fordi du gør det af lyst. Og ikke som afstraffelse.
Del din motion med en anden
En anden måde, hvorpå du kan holde motivationen for at træne i ave, er ved at alliere dig med en ligesindet. Har du en ven, en kollega eller et familiemedlem, der elsker at dyrke den pågældende motionsform som dig, så er det en oplagt mulighed at gøre det sammen. Det gør det både meget sjovere at træne, ligesom I får styrket jeres sociale relation.
Når man er flere, kommer der også en naturlig kampgejst eller konkurrencelyst ind i ligningen. Og selvom I ikke skal konkurrere som sådan, så kan det give et godt boost til jeres træning. For så kan I nemlig motivere hinanden til at give den en ekstra skalle.